Grasp 2025 i billeder

Solen stod højt på himlen og Musicon summede af liv, da GRASP Festival 2025 igen i år forvandlede den rå bydel til et samlingspunkt for vidensdeling og dialog om bæredygtig forandring. Det var to intense dage fyldt med talks, workshops, kunst, musik og debatter om alt fra klima og arkitektur til kulturens potentialer som forandringsskabende kraft. 

De, der havde nået at skaffe sig en billet til den udsolgte festival kunne shoppe rundt i et tæt program af inspirerende talks og workshops. I pauserne mellem det planlagte indhold var der rig mulighed for at bearbejde tanker og idéer med kolleger og nye bekendtskaber over en god kop kaffe fra Mørk Kafferisteri. 

Fotos: Aske Øland Kjærgaard

Herefter gav Nana Asantewa Afadzinu, Tue Foged og Esben Holk smagsprøver på noget af det, man kunne glæde sig til senere på dagen. 

Kram et træ og sig tak til fuglene på din vej. Det var opfordringen fra Per Espen Stoknes, som gik på scenen i Hal 7 efter velkomsttalerne. 

Hvor respekten for naturen gennemsyrer livet og sproget hos de samiske samfund og Achuar-folk, har det vestlige, dualistiske verdenssyn skabt afstand til naturen. Vi tror, at naturen er der for vores skyld, men kloden tilhører bakterierne, lød det fra scenen. 

Oplægget var en invitation til at “rewilde” vores måde at opleve verden på. Hvordan vi kan kombinere videnskab med oprindelig visdom og begynde at se naturen som en levende partner. Pers tanker om sproget og gramatikken– hvordan vi adskiller os selv som subjekt fra naturen som objekt, og hvordan det former vores handlinger – var tankevækkende og viser, at bæredygtighed ikke kun handler om politik og teknologi, men om en dyb forståelse for og fornyet diskurs om vores omgang med den verden, vi bebor.

Per Espen Stoknes blev heldigvis aldrig belærende, men var fuld af humor og livshistorier, som fik hele rummet til at summe af grin og eftertænksomhed.

Rune Baastrup, sociolog og udviklingschef i Democracy X, talte om, hvordan små skub kan skabe store samfundsforandringer. Oplægget begyndte med en genkendelig metafor: Sisyfos, bjerget og kuglen. Det hårde slid med at skubbe den tunge kugle op af det stejle bjerg, kun for at se den rulle tilbage til bjergets fod, så han kan starte forfra. 

Baastrup kombinerede forskning og praksis og viste, hvordan normer, adfærd og systemer kan “tippe over bjerget” mod bæredygtighed. Personlige kriser såvel som planetariske tipping points – fra vores egen afmagt i hverdagen til Amazonas’ truede skove – kan virke overvældende, men gennem strategi og samarbejde, kan vi nå over på den anden side af bjerget. 

Hvorfor lykkedes Sisyfos ikke med at skubbe kuglen over bjerget? Fordi han gjorde det alene. Hvis vi skubber sammen, kan vi skubbe mod en mere bæredygtig fremtid.

Lille Orange-scenen blev forvandlet til et virtuelt laboratorium for fremtidens drømme, da kunstner og programmør, Esben Holk, inviterede publikum ind i Synthesizing Utopias. 

Workshoppen var alkymistisk og legende. Vi brainstormede, mediterede og mappede vores utopier, som til sidst blev digitalt føde til en sulten AI, skabt af Esben Holk. Du kan selv hælde din utopi i Esbens interaktive installation på Betty Nansen, som et søsterværk til forestillingen Romeo og Julie

Esben Holks session tydeliggjorde, hvordan digitale rum kan hjælpe til at åbne for vores forestillingsevne ud i alternative fremtider – at utopier ikke kun er drømme, men også øvelser i at tænke uden for traditionelle rammer.

Lektor fra RUC, Anja Mølle Lindelof, inviterede publikum ind i en samtale om deltagelsens rolle i kulturlivet. Vi blev først guidet gennem fire modeller for deltagelse og reflekterede over, hvordan inddragelse kan gå fra passiv adgang til aktivt engagement – fra “me” til “we”. Diskussionen bevægede sig fra kulturformidleres komplekse rolle til praksis i orkestre, festivaler og museer, og pointerne blev understøttet af eksempler på crowdsourcing, co-creation og partnerskaber.

Det blev tydeligt, hvordan deltagelse kan skabe læring, refleksion og fællesskab, men også hvilke dilemmaer og grænser, der opstår: Hvornår bliver deltagelse for meget, og hvordan sikrer man gensidig tryghed og ejerskab? Teori blev kombineret med praksis, og vi gik derfra med nye perspektiver på, hvordan kulturelle aktører kan skabe meningsfulde oplevelser, der både engagerer og legitimerer deltagelse i hverdagen og kulturlivet.

Efter frokost var der visning af den stærke og tankevækkende dokumentar, Mr. Nobody Against Putin. Filmen følger en modig russisk folkeskolelærer, der i al hemmelighed afslører Putins propagandamaskine på Ruslands skoler – et personligt og rystende indblik i, hvordan misinformation formes allerede i klasseværelset.

Efter visningen blev publikum inviteret til debat med Mette Hoffmann Meyer, medstifter og direktør for THE WHY Foundation, og filmens producer Helle Faber. 

GRASP satte til denne debat fokus på musikanmeldelsens rolle i en ny tid, hvor algoritmer og hurtige reaktioner på sociale medier har ændret musikjournalistikkens rolle. 

Mathias Schønberg fra Passive/Aggressive delte erfaringer fra en ny publikumsredaktion, hvor personer uden tidligere anmeldelseserfaring blev oplært til at anmelde koncerter. I samtale med Henrik Holm fra Gimle og Regitze Skipper Bundgaard fra Gaffa blev diskussionen lagt ud: hvordan skaber vi relevans for flere, uden at gå på kompromis med den dybere musikfaglige samtale?

Publikum blev inviteret til at reflektere over, hvordan både eksperter og musikelskere kan bidrage til en mere demokratisk, men stadig analytisk og kritisk, musikanmeldelse. Sessionen viste, at selv om formater og platforme ændrer sig, er behovet for engageret, nuanceret samtale om musikken stadig intakt.